DigiMatcher 2.0 🚀… Vi har glædet os til at annoncere, at Shopperly fusionerer med DigiMatcher! Det betyder, at vores founder-team bliver udvidet, og at vi får flere kompetencer ombord 🫶
Nyt co-founder team
Vi byder nemlig velkommen til to dygtige udviklere – og skønne mennesker – fra Århus; Morten Brøgger og Stefan Hansmar, hvor Morten indtræder som Co-founder & CIO og Stefan som Co-founder & CTO.
Morten og Stefan har gennem de sidste 20 år arbejdet med IT, design og udvikling – og har senest udviklet Shopperly. Udover deres varme personligheder og passion for digitalisering, bidrager de begge med teknisk ekspertise og knowhow til DigiMatcher.
Fusionen kommer på et tidspunkt, hvor digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og konkurrenceevne. Covid-19 har blandt andet fremskyndet den digitale transformation, og det er mere end nogensinde nødvendigt for virksomheder at tilpasse sig og omfavne digitaliseringen.
Tilmed oplever DigiMatcher en enorm vækst og interesse, der fordrer nye kompetencer og flere ressourcer, så vi kan tage virksomheden til next level!
Derfor lancerer vi nu DigiMatcher 2.0 på markedet 🚀
"For DigiMatcher og for mig personligt, er jeg super begejstret for at udvide founder-teamet. Vores mission er at gøre det nemt for virksomheder at finde de bedste digitale løsninger, ved objektivt og databaseret at matche dem med software systemer, og her medbringer Morten og Stefan en stor ekspertise og erfaring inden for digitalisering, som kun vil styrke DigiMatcher."